Babylon i Danmark
Barske krav
Størstedelen af vores dataindsamling foregår over telefonen. Det tager vores ca. 80 interviewere og researchere sig af på bedste vis, selvom det bestemt ikke er nemt. Derfor er det ret svært at blive ansat hos os, for vi stiller meget store krav. Det gælder ikke bare til sproglige kompetencer, men også faglige evner og ikke mindst personlige egenskaber. De fleste af vores interviewere og researchere er udenlandske kandidat-studerende, men en større og større andel er udlændinge fastboende i Danmark. Derfor kender de både den danske og den udenlandske forretnings-kultur.
Træning og coaching
Fælles for dem alle er, at de gennemgår en meget hård træning. For mange kommer det som en overraskelse, at en væsentlig del af træningen består i at lære at tale i telefon. Mange tror, det er nemt at tale i telefon, men det er det ikke, når man skal have folk til at deltage i en undersøgelse, for hvad får de ud af det? Derfor bliver vores interviewere og researchere trænet i – over telefonen – både at være interessante og interesserede. På den måde ”sælger” de interviewet. Og hele tiden bliver de coachet både af hinanden og af vores projektledere, der har fået en særlig coaching. |
|
|
|
|