Strategi

Der er næppe mange, der forudså finanskrisen, og da slet ikke hvor stor indflydelse den ville få. Meget tyder på, at vi fremover vil opleve endnu flere voldsomme forandringer, og at der bliver kortere tid imellem dem. Derfor er tiden løbet fra de lange og tunge strategi-processer, som ellers har været god latin i mange år. Omvendt er man nødt til at gøre sig nogle tanker omkring generelle tendenser, der kommer til at få stor indflydelse på virksomheden - ikke mindst disse syv:

1. Globalisering
2. Acceleration
3. Kompleksitet
4. Individualisering
5. Velstand
6. Viden
7. Åndelighed

Globalisering:
Det virker næsten for banalt at blive ved med at nævne globalisering, men faktum er, at mange virksomheder stadig ikke for alvor har forstået konsekvensen og begyndt at agere derefter. Fremtidens vækst kommer ikke til at ske i landene omkring os, og hvis man fortsat sætter sin lid til at sælge til Norge, Sverige og Tyskland, så bliver man sandsynligvis løbet over ende. Ikke fordi disse markeder forsvinder, men fordi andre virksomheder, der tager del i den voldsomme vækst andre steder, bliver hurtigere, bedre og mere effektive.

Acceleration:
Udviklingen indenfor stort set alt går hurtigere og hurtigere. Tag bare et banalt eksempel som en mobiltelefon. På få år er den gået fra at være en telefon til at være en multimedie-maskine, der også kan bruges til at ringe på. Det er f.eks. ikke lang tid siden, det var usædvanligt og ganske dyrt at have et navigationsanlæg i sin bil – i dag følger det med som en selvfølge i mange mobiltelefoner. Følger man som virksomhed ikke med i dette ”kapløb”, så bliver man overhalet, selvom man egentlig stadig bevæger sig fremad.

Kompleksitet:
Når verden forandrer sig hurtigere og hurtigere, så bliver den også mere og mere kompleks. Man kan sammenligne den teknologiske udvikling med en kasse LEGO-klodser: I gamle dage var klodserne simple, og derfor kunne man også kun bygge relativt simple ting. I dag findes der mange special-klodser, og derfor kan man bygge komplekse ting. For at blive i billedet så er man som virksomhed nødt til at holde sig orienteret om, hvilke klodser der findes, men samtidig erkende, at man nok ikke skal bruge dem alle sammen: Man er nødt til at fokusere på det, man er bedst til og sikre, at man fortsat er bedst, men samtidig holde øjne og ører åbne for nye muligheder.

Individualisering:
Når valgmulighederne er store, så vil vi også komme til at se øget individualisering og specialisering. Vi vil fremover være svære at sætte i bås, så hele segmenterings-tankegangen skal tages op til fornyet overvejelse: Mikro-segmenter på kryds og tværs af de traditionelle segmenterings-variable kommer til at råde. Virksomhederne er nødt til at følge med, så vi kommer til at opleve mange relativt små virksomheder, der er gode til at servicere et enkelt eller nogle få mikro-segmenter. Samtidig vil de ikke eksistere så længe, for de fødes og dør med de mikro-segmenter, de lever af – og de er kortlivede, fordi vi mennesker springer på den næste ”sjove ting”.

Velstand:
Verden som helhed er altid – set over en periode – blevet rigere og rigere. Den udvikling vil tage ekstra fart i takt med, at flere og flere lande tager markedsøkonomien til sig. Den største velstandsstigning vil naturligvis ske i de voksende økonomier, men det vil også smitte af på vores del af verden – både på os som privatpersoner, men selvfølgelig også på de virksomheder, der formår at ride med på bølgen. Konsekvensen er, at der vil være et marked for meget specialiserede produkter, hvor prisen ikke er den afgørende faktor, men derimod behovsopfyldelsen. Det kræver dog en ekstremt høj grad af viden om kunderne at udnytte dette.

Viden:
Det var den engelske filosof Francis Bacon, der for ca. 400 år siden udtalte, at ”Viden er magt”. I dag er det både rigtigt og forkert. Rigtigt, fordi viden om sine kunder giver adgang til deres tegnebog. Forkert, fordi viden lynhurtigt spredes, så den er ikke længere forbeholdt en elite. Det handler om hele tiden at have fingeren på pulsen og at have både vilje og evne til at reagere hurtigere end konkurrenterne. Man skal dog ikke forvente, at kunderne fortæller, hvad de gerne vil have: Man er nødt til at forstå kunderne og tilbyde dem produkter, de ikke selv kan formulere, at de vil have. Det er ikke nemt, men nødvendigt.

Åndelighed:
Den øgede velstand betyder, at vores basale behov så rigeligt er opfyldt. Kombineret med den hurtige udvikling og de deraf følgende konstante forandringer gør, at mange vil søge en form for åndelighed, de ikke kan finde i dagligdagen. Det betyder ikke nødvendigvis, at de bliver mere religiøse, men at de har behov for en større mening med og i deres liv. Det kan komme til udtryk i de ting, de køber (ingen børnearbejde, ingen forurening, kun naturlighed osv.), men også i det arbejde, de udfører. Penge vil ikke være den primære motivationsfaktor, men mere det at gøre en forskel og at være med i at ”skabe historie” og sætte sit fingeraftryk på verden.