24. december

Ricardo Semler

Brasilianske Ricardo Semler var kun 21 år gammel, da han fik sin MBA fra Harvard Business School. Han er CEO og indehaver af firmaet Semco SA, der under hans ledelse har haft årlige vækstrater på op imod 40%. De resultater har han opnået ved hjælp af nogle meget usædvanlige ledelses-principper.

Semler gjorde i en tidlig alder op med faderens autokratiske ledelsesstil, og da han efter voldsomme ”kampe” med sin far kom i spidsen for den nødlidende familievirksomhed, iværksatte han straks store forandringer. På sin første dag i den varme stol afskedigede han ikke færre end 60% af top-lederne - en stor del af dem var hans fars venner. Ganske modigt i en alder af bare 21 år og et klart signal om, at der skulle forandring til.

Strategisk var den væsentligste ændring, at man diversificerede. Tidligere havde man været meget afhængig af skibsbygnings-industrien, og det havde vist sig at være for risikabelt. Men at diversificere er ikke revolutionerende. Det, der har skabt Semlers ry, skete nogle år senere og havde baggrund i overlevelse - ikke virksomhedens, men hans egen overlevelse. Han arbejdede nemlig så hårdt, at han blev fysisk syg, og lægerne fortalte ham, at han var nødt til at sætte tempoet ned, hvis han ikke ønskede at blive indlagt på hjerteafdelingen.

Til at starte med tænkte Semler på sig selv - på at få en bedre balance mellem arbejde og fritid. Han fandt hurtigt ud af, at denne omlægning af sit liv ikke blot betød, at han blev gladere, men også at han blev mere effektiv på sit arbejde. Da han samtidig spekulerede over, hvordan det kunne være, at Semco godt nok var både velorganiseret, og medarbejderne var disciplinerede, og alligevel ydede medarbejderne ikke deres bedste. Endnu engang besluttede Semler sig for at gøre noget drastisk: Han slap medarbejderne fri! Slut med rigide strukturer, slut med overvågning og kontrol, slut med fine ord uden handling. Med andre ord: En simplere og mere naturlig måde at drive virksomheden på.

Det tog Semler fem år at nå sit mål om at indføre ”demokrati” på arbejdspladsen, og målet nåede han ved helt grundlæggende at opgive kontrol og i stedet stole på, at medarbejderne under de rette omstændigheder vil deres eget, deres kollegers og virksomhedens bedste. Denne ”given-slip” (ikke det samme som laissez-faire) kommer til udtryk på mange måder, herunder:

• Ansatte vælger selv deres chefer
• Intet fast skrivebord, ingen titel og ingen sekretærer
• Virksomhedens regnskaber er åbne
• Virksomhedens overskud bliver delt

En anden årsag til Semcos succes er, at Semler opfordrer folk til igen og igen at stille spørgsmålet ”hvorfor?”. Det er kun få, der ifølge Semler gør det, for de fleste følger bare flokken. Årsagen er, at ”græsset er grønt, og himlen er blå”, med andre ord: Fordi sådan er det bare. Denne form for selvtilfredshed og middelmådighed er udbredt i mange virksomheder, og det er den største trussel mod deres langsigtede overlevelse.

Og hvad så?
Ricardo Semlers enestående resultater taler for sig selv, og selv om de er skabt i en brasiliansk kontekst, hvor hierarkier og strukturer er mere udbredte end i Danmark, så kan vi stadig lære meget. Ikke mindst, at hvis man giver folk frihed under ansvar, så vil man se dem blomstre. Det vil sandsynligvis være det væsentligste våben, vi danskere har i den stadigt intensiverede konkurrence med andre lande. Så mindre kæft, trit og retning og mere frihed - under ansvar.

Vil du lære mere af nogle af verdens største guruer inden for strategi, ledelse, salg og marketing, så besøg www.mbapaaendag.dk

Download som PDF