Julekalender fra Lindberg InternationalDanmarks Klogeste

Julekalender 2010

God fornøjelse – og rigtig glædelig jul

 
Udskriv Email

1. december

 

Jim Collins

I modsætning til mange andre guruer er Jim Collins ikke fast tilknyttet en af de førende business schools, selv om han ikke sjældent bidrager med artikler til Harward Business Review. I stedet er han konsulent med fokus på, hvordan virksomheder kan opnå varig vækst ved at ændre sig fra at være ”good” til ”great”.

 

Læs mere…
 
Udskriv Email

4. december

 

Philip Kotler

Selv om Kotlers navn i dag stort set er synonymt med marketing, så er han oprindeligt uddannet økonom ved MIT. Men når det kommer til markedsføring, så har Kotler praktisk taget skrevet bogen om emnet. Hans ”Marketing Management: Application, Planning, Implementation and Control” (1967), er den centrale tekst for marketing-kurser på de fleste MBA-programmer verden rundt.

 

Læs mere…
 
Udskriv Email

7. december

 

Igor Ansoff

Der var ikke meget, der tydede på, at denne russisk-amerikanske forsker skulle få tilnavnet “Father of Strategic Management”, for hans oprindelige felt var anvendt matematik. Ikke desto mindre var det Ansoff, der i 1957 i artiklen ”Strategies for diversification” introducerede den nu vidt berømmede 2x2 Ansoff matrice og dermed lagde grunden til corporate strategy.

 

Læs mere…
 
Udskriv Email

10. december

 

Stephen Covey

Coveys bestseller ”7 gode vaner” (1989) er solgt i mere end 15 millioner eksemplarer. Heri beskriver han vigtigheden af først at kigge på dig selv, for ellers kan du aldrig tage ansvar for dit eget liv. Problemer skal løses indefra, og nøglen hertil er at tillægge sig nogle gode vaner.

 

Læs mere…
 
Udskriv Email

13. december

 

Edward de Bono

Den maltesisk fødte guru Edward de Bono er mest kendt for at have introduceret begrebet ”lateral thinking” og for at skrive bestselleren ”Six Thinking Hats” (1985), der anviser, hvordan man kan løse problemer ved hjælp af ”parallel thinking”.

 

Læs mere…
 
Udskriv Email

 

16. december

 

Malcolm

Gladwell

Født i England, opvokset i Canada og nu bosiddende i USA: Malcolm Gladwell er ikke sådan at sætte mærkat på. Det gælder også hans bøger: ”The Tipping Point: How Little Things Can Make a Big Difference” (2000),  ”Blink: The Power of Thinking Without Thinking” (2005) og ”Outliers” (2008). Gladwell får da også vandene til at skilles: Er han en guru, eller er han en charlatan, for han laver ikke selvstændig research i væsentlig grad, men bygger på andres arbejde.  Men hans tanker og idéer holder.

 

Læs mere…
 
Udskriv Email

19. december

 

Regis McKenna

Regis McKenna er ukendt for mange, men det er hans marketing-bedrifter ikke. Han har nemlig været med til at introducere en lang række hightech-virksomheder som f.eks. Apple, Compaq, Electronic Arts, Intel, Lotus, Microsoft og mange flere på markedet. Det må siges at være lykkedes så godt, at mange mener, Silicon Valley ville have været et helt andet sted uden ham.

 

Læs mere…
 
Udskriv Email

22. december

 

Henry Mintzberg

Man kan vist roligt påstå, at canadiske Henry Mintzberg, professor i ”Management Studies” på McGill University i Montreal, ikke er helt ligesom de fleste af sine kolleger. Han har sine meningers mod og går ikke af vejen for at tale oraklerne imod. Alligevel er han to gange blevet hædret for artikler i oraklet over alle (Harvard Business Review).

 

Læs mere…
 
Udskriv Email

3. januar

 

Michael Lindberg

Nej, Michael Lindberg er ikke guru. Men den 12. april er det ham, der står på scenen i Tivolis Koncertsal til ledelses-seminaret ”MBA på en Dag”. Her gennemgår han på 8 timer 8 meter management-bøger skrevet af verdens førende business-guruer. Så hvis du synes, det har været tiden værd at åbne lågerne i Danmarks Klogeste Julekalender, så vil du - ligesom foreløbig 10.300 hollændere - helt sikkert blive begejstret for ”MBA på en Dag”.

 

Læs mere…
 
Udskriv Email

2. december

 

Michael E. Porter

Michael E. Porter har næsten status af ”levende legende”. Han har skrevet 18 bøger og utallige artikler om ”konkurrence”. Ikke alene er han overøst med hæder og priser fra den akademiske verden og erhvervslivet, men han har også fået borgerlige medaljer som normalt er forbeholdt militære helte eller ekstraordinære sportsfolk.

 

Læs mere…
 
Udskriv Email

5. december

 

Robert Kaplan & David Norton

Robert Kaplan, professor i Leadership Development på Harvard Business School, er sammen med David Norton bagmændene bag begrebet og værktøjet Balanced Scorecard, som er et middel til at forbinde en virksomheds nuværende handlinger med dens langsigtede mål.

 

Læs mere…
 
Udskriv Email

8. december

 

Clayton Christensen

Clayton M. Christensen er en af verdens førende tænkere inden for innovation. I sin første bog, ”Innovator’s Dilemma” fra 1997 formulerede han teorien ”disruptive innovation”. På trods af det dansk-klingende efternavn er Christensen ærke-amerikaner – født i Utah, uddannet på Oxford og Harvard, og med en fortid i bl.a. Boston Consulting Group og Det Hvide Hus.

 

Læs mere…
 
Udskriv Email

11.

december

 

Geert Hofstede

Den hollandsk-fødte sociolog Geert Hofstede har studeret samspillet mellem kulturer. Hans undersøgelser – bl.a. beskrevet i bøgerne ”Culture’s Consequences” (2001) og ”Cultures and Organizations” (2004) - viser, at der er både nationale og (dermed) kulturelle grupperinger, som påvirker adfærden i såvel samfund som organisationer.

 

Læs mere…
 
Udskriv Email

14. december

 

Gary Hamel

The Wall Street Journal har for nylig rangeret Gary Hamel som verdens mest indflydelsesrige virksomheds-tænker, og Fortune Magazine har kaldt ham "Verdens førende ekspert i virksomhedsstrategi". Det er da noget af et skudsmål.

 

Læs mere…
 
Udskriv Email

17. december

 

Al Ries og Jack Trout

Al Ries og Jack Trout er kendt som dem, der introducerede begrebet positionering. I 1969 skrev Jack Trout en artikel, hvori han brugte begrebet første gang, men det var først i 1981, da han sammen med Al Ries udgav bogen ”Positioning: The Battle For Your Mind”, at begrebet for alvor blev udbredt.

 

Læs mere…
 
Udskriv Email

20. december

 

Peter Drucker

Den nu afdøde Peter Drucker var forfatter og ledelseskonsulent, og han beskæftigede sig primært med, hvordan mennesker er organiseret. Drucker forudså mange af de vigtigste udviklinger i slutningen af det tyvende århundrede, herunder decentralisering, Japans opstigning til økonomisk verdensmagt, den afgørende betydning af marketing og informations-samfundet med dets nødvendighed for livslang læring.

 

Læs mere…
 
Udskriv Email

23. december

 

Thomas Friedmann

Amerikaneren Thomas Friedmann er hverken forsker eller konsulent i normal forstand. Han er derimod forfatter og journalist. Hans primære fokus er globaliseringen. I 2005 udgav han bogen ”The world is flat”, og det er ikke mindst den, der har givet ham guru-status.

 

Læs mere…
 
Udskriv Email

3. december

 

John Kotter

John Kotter er professor i leadership ved Harvard Business School. Han har skrevet femten bøger og mange artikler alle omkring temaet forandring, som er en naturlig forlængelse af lederskab. Indenfor sit felt har Kotter et velfortjent ry som guru, selv om han som person nok ville vægre sig ved titlen.

 

Læs mere…
 
Udskriv Email

6. december

 

Kjell Nordström & Jonas Ridderstråle

De to svenskere er ikke, som forskere er flest. De er ganske vist begge professorer på Handelshögskolan i Stockholm, men de iscenesætter sig selv mere som rockstjerner. Det gør de selvfølgelig for at få opmærksomhed, men ikke så meget om sig selv som om deres væsentligste budskab: ”Business as usual” er en død sild!

 

Læs mere…
 
Udskriv Email

9. december

 

Neil Rackham

Neil Rackham – kendt som ”The Professor of Professional Selling” - er aktiv som forelæser, forfatter og førende tænker indenfor områderne salg og marketing. Tre af hans bøger har været på New York Times liste over bedst-sælgende bøger, og de er blevet oversat til mere end 50 sprog.

 

Læs mere…
 
Udskriv Email

12. december

 

W. Chan Kim & Renée Mauborgne

W. Chan Kim og Renée Mauborgne er begge professorer i strategi og ledelse ved INSEAD. De er dog mest kendt som forfatterne til ”Blue Ocean Strategy” (2005), som illustrerer den store vækst og profit en organisation kan generere ved at skabe ny efterspørgsel i et marked uden konkurrence.

 

Læs mere…
 
Udskriv Email

15. december

 

Kenichi Ohmae

Når man ser på den japanske management-konsulent Kenichi Ohmaes uddannelse, så skulle man ikke tro, at han endte op med at blive kaldt ”Mr. Strategy”. Men sådan gik det altså for ham, der i 23 år arbejdede for McKinsey & Company, hvor han var med til at grundlægge deres praksis omkring strategisk ledelse. Mest kendt er han for 3C Modellen.

 

Læs mere…
 
Udskriv Email

18. december

 

CK Prahalad

Den nyligt afdøde CK Prahalad var rådgiver for topledelsen i mange af verdens førende virksomheder.  Hans speciale var ”corporate strategy” i store multinationale selskaber, og i hans arbejde skabte han en række banebrydende koncepter.

 

Læs mere…
 
Udskriv Email

21. december

 

Theodore Levitt

Theodore Levitt var en tyskfødt amerikansk økonom og professor ved Harvard Business School. Han var i en årrække redaktør for ”Harvard Business Review”, og han tilskrives en stor del af æren for publikationens store udbredelse. Mest kendt er han dog nok for at have kritiseret virksomheder for at være for at være for snævre i deres definition af forretningsområde.

 

Læs mere…
 
Udskriv Email

24. december

 

Ricardo Semler

Brasilianske Ricardo Semler var kun 21 år gammel, da han fik sin MBA fra Harvard Business School. Han er CEO og indehaver af firmaet Semco SA, der under hans ledelse har haft årlige vækstrater på op imod 40%. De resultater har han opnået ved hjælp af nogle meget usædvanlige ledelses-principper.

 

Læs mere…