Man bli’r så træt!

Siden finanskrisen og den efterfølgende økonomiske krise ramte Danmark i efteråret 2008, har aviserne været fyldt med dommedagsprofetier. Det er jeg temmelig træt af. Når det nu bevisligt går i den rigtige retning, så kunne man godt forvente, at journalister ville begynde at være lidt mere nuancerede. Men nej! I dag læste jeg følgende overskrift og rubrik i Børsen:

Den tyske alarmklokke ringer

Tyskland er hele Europas vækstmotor, men nøgletal for detailsalget får alarmklokkerne til at ringe.

Bedre bliver det ikke, når Frank Øland Hansen, der er seniorøkonom i Danske Bank, i starten af artiklen udtaler: "Det er umiddelbart meget alarmerende".

”Puha”, kunne man så tænke. ”Nu gik det ellers i den rigtige retning. Og Tyskland er jo vækstlokomotiv for hele Europa, så nu skal vi nok til at fyre igen”. Men ro på! Jeg vil æde min gamle hat, hvis Tyskland indenfor de næste år igen kommer i en situation med negativ vækst. Hvordan kan jeg være så skråsikker? Fordi jeg ikke skal fange læsernes interesse med skarpe overskrifter, men i stedet kan forholde mig til fakta på et overordnet og realistisk niveau. Og fakta er jo, at den tyske arbejdsløshed nu er på det laveste niveau i 15 år og stadig med pil nedad. Hvorfor skulle detailsalget så falde? At det er faldet i en enkelt måned skyldes garanteret statistiske tilfældigheder. Så ingen panik!

Længere nede i artiklen blødes overskriften op. Frank Øland Hansen udtaler: "Måske er det bare statistik, og vi forventer derfor, at vi i næste måned vil se en tilsvarende kraftig stigning”. Enig! Men artiklen er ikke færdig med at sprede panik: ”Hvis det ikke er tilfældet, så er det tyske opsving alligevel ikke blevet så selvbærende, som vi troede, og dermed vil risikoen for en længere periode med lavvækst i Europa naturligvis stige".

Hvis og hvis og hvis. Forhold jer i stedet til flere fakta på én gang, og brug så fornuften. Gør man det, så er sikkert som amen i kirken, at vi i de kommende år kommer til at opleve vækst, med mindre vi bliver ramt af en ny 9/11 eller lignende.

Hvorfor bliver journalister så ved med at skrive om alt det, der kan gå galt? Det er jo nok fordi, det er nemmest at fange læsernes interesse, hvis budskabet er skræmmende. Lidt på samme måde som der er mange, der elsker at se gyserfilm. Jeg er ikke en af dem, jeg vil hellere se en komedie. Derfor er jeg også træt af at læse negative overskrifter og artikler, der kun i begrænset omfang afspejler virkeligheden. Hvad er der dog galt med at være positiv og optimistisk – eller bare realistisk! Så kan det jo være, vi i fællesskab kan trække hinanden ud af krisen i stedet for at grave os ned i et hul.

Michael Lindberg